Mauten kommer heller ikke i år
Ifølge Manfred F. Boes, der er præsident for DSLV, Det tyske Speditions og Logistikforbund, bliver det heller ikke i år, at den tyske vejskat bliver indført.
Det siger han til den tyske transportavis, Deutsche Verkehrs-Zeitung, der har spurgt ham, om han tror vejskatten kommer i år. Men præsidenten regner ikke med, at det kan nåes, idet systemet skal testes i mindst et halvt år, før det kommer i drift.
I øjeblikket betaler Toll-Collect, der står bag vejskatten, 7,5 mio. Euro i bøder til den tyske stat om måneden, men i alt er erstatningskravet nu oppe på astronomiske 1,3 miliarder Euro, oplyser avisen.