Vognmænd bløder op
Vognmandsgruppen fra Sønderjylland, der her på hjemmesiden har udtrykt deres store utilfredshed med Færdselsstyrelsen, har bedt os skrive, at de gerne vil trække deres udtalelser om, at "styrelsens medarbejdere er både overlegne og dumme", tilbage.
»Det var sagt i et øjebliks ophidselse, men vi vil gerne understrege, at det var at stramme den en tand for meget, og at vi kun ønsker en debat på et seriøst og sagligt grundlag,« siger vognmand Aksel Aaskov, Tiset.