Det store kranpuslespil: - Det er historien om igen. Det er svært
Af De er stadig rigtig svære at finde.
- Og der er ingen tegn i sol, måne og stjerner på, at det lige vender.
Det siger Fin Vandborg, der er direktør i kranfirmaet BMS og formand for Dansk Kran Forening, der tæller 64 medlemmer.
Trækker veksler på chaufførerne
Det handler om evnen til at få nye folk til lastbilerne som kranchauffør.
- Det er historien om igen. Det er svært. Der kommer for få nye yngre kræfter til, siger Fin Vandborg.
Hos BMS har man et par hundrede lastbiler med kran i Danmark. Fin Vandborg fortæller, at der ikke er BMS-biler, der holder stille, endnu, men at mangel på kranmedarbejdere trækker store veksler på de ansatte, man har, og at det kan være svært at få tingene til at gå op med fridage og ferier.
- Det er sådan noget, der sker, når man mangler at få nye medarbejdere ind i faget. Men man kan jo heller ikke bare arbejde løs, siger han.
Fin Vandborg ved ikke, om der er mange vognmænd, der har kranbiler, der ligefrem holder stille på grund af mangel på kranchauffører. Men han tror det
- Men der er også nogen, der sælger noget fra, fordi de ikke kan skaffe chauffører. Det er for dyrt at have grej stående, og det er for vanskeligt at skaffe chauffører med de kompetencer, der skal til. Jeg hører det samstemmende alle steder fra, at det er svært at få kranchauffører, og det afskrækker nogen fra at købe en kranbil mere. Det sætter en begrænsning på tingene, siger han.
Praktik og lærepladser
Fin Vandborg vurderer, at det har været svært at skaffe kranchauffører til branchen i hvert fald de sidste syv år. Og han peger på, at der fra folkeskolens side også bliver lagt op til, at man skal i gymnasiet og læse videre på universitetet, hvilket ikke gør det nemt for håndværksfagene.
Hos BMS har man længe gjort flere tiltag i forsøget på at få nye chauffører til at styre kranerne. Man forsøger at få fat i lærlinge, man tager unge mennesker i praktik, man er ude på skolerne for at fortælle om virksomheden og om lærepladser, og hvilke muligheder man har efterfølgende, og man deltager på transportskolerne, når der er arrangementer.
- Det har vi gjort i et stykke tid, og det lykkes os også engang i mellem at få fat nogle gode hænder. Men det er stadig for få, der kommer ind i faget, siger Fin Vandborg.
Voksenlærlinge ved, hvad de vil
Han fortæller videre, at noget af det, der virker bedst for virksomheden, er ansættelsen af voksenlærlinge. Som voksenlærling er man over 25 år, og Fin Vandborg oplever, at voksenlærlinge ofte er langt mere afklarede med, hvad de vil med deres fremtid, end de helt unge.
- Det er dem, der har bestemt sig for, at de vil søge hen til os. De kommer fra forskellige erhverv. Det er godt for os, men det er så skidt for nogle andre erhverv. Det kan være folk, der har været ude i lære som tømrer, smed eller noget andet, og så har de måske fået kontakt til vores fag, og så kan de egentlig godt tænke sig at komme ud at køre kran i stedet for, siger Fin Vandborg.
Og så oplever han, at unge mennesker ofte skal også være lidt ældre, inden de for alvor ved, hvad de vil.
- Det mener jeg, fordi vi får jo også unge mennesker i praktik, som ikke ved, hvad de vil. Jeg tror, at man skal være noget ældre, inden man bliver dedikeret. Vi får også en gang imellem nogle unge mennesker, som gerne vil det her, og som har sat sig ind i det. Men det er for få. Men sådan tror jeg, det er i alle fag, at man lige er lidt i tvivl om, hvad man vil, siger han.
