Fhv. trafikminister fylder rundt
Forhenværende trafikminister Kaj Ikast, Gram fylder i dag 70 år.
Kaj Ikast forlod frivilligt Folketinget ved valget i februar i år, efter at have haft sæde i tinget uafbrudt i 22 år, valgt for Det Konservative Folkeparti.
Kaj Ikast var trafikminister fra 1990 til 1993, ligesom han har været formand for Folketingets trafikudvalg. Trafikpolitik har altid haft hans store interesse, og han var i mange år fast gæst ved generalforsamlingerne i DTL og ITD.