Aftale om ny Cityring i hovedstaden
Regeringen, Frederiksberg Kommune og Københavns Kommune blev fredag enige om, at der skal anlægges en Cityring, som kan tages i brug omkring år 2017.
Aftalen om Cityringen indeholder også udvikling af et nyt byområde i Nordhavnen og etablering af en forbindelsesvej mellem Helsingørmotorvejen og Nordhavnen.
Pris: 15 milliarder
Cityringen får en linieføring, der dækker City, brokvartererne og Frederiksberg.
Trafikministeriet oplyser, at det vil koste 15 milliarder kr. at anlægge Cityringen, heraf vurderes driftsindtægterne at betale for 5,4 mia.kr. Finansieringen af de resterende 9,6 mia.kr. er fordelt mellem ejerne, så
. Københavns Kommune indskyder 4,8 mia.kr. (50 pct.)
. Staten indskyder 4,0 mia.kr. (41,7 pct.)
. Frederiksberg Kommune indskyder 0,8 mia.kr. (8,3 pct.).