Ny direktør for UPS i Norden
UPS har udnævnt Tim Jørnsen til ny administrerende direktør for UPS Norden.
Han får ansvaret for UPS' aktiviteter i de nordiske lande med over 1.100 ansatte og 28 driftsfaciliteter. Han får base i Stockholm.
Tim Jørnsen startede sin karriere i UPS i 1988 i Norge. Siden da har han arbejdet med salg, markedsføring og operationsudvikling.
I 1998 fik han ansvaret for forretningsudvikling ved UPS' kontor i Bruxelles, og i maj 2003 overtog han ansvaret for salg, markedsføring, teknologi og kundeservices i Storbritannien.
[add:3]